Mobildata afslører hvor danskerne tager på skiferie

Hvad er egentlig danskernes foretrukne destination, når de drager på skiferie? Det kan data fra 3LikeHome give et svar på.

Danskerne valfartede i løbet af weekenden på skiferie for at være klar på løjperne i hele Europa fra mandag. Men hvad er egentlig danskernes foretrukne destination for skiferie? Det kan data fra 3LikeHome give et svar på.

Teleselskabet 3 har set på, hvor mange af dets kunder befandt sig i de typiske europæiske skidestinationer mandag, hvor de fleste var klar til at tage hul på vinterferiens første skidag. Landene i 3’s undersøgelse omfatter Frankrig, Italien, Norge, Østrig, Schweiz og Sverige. 

 

– Med en markedsandel på omkring 20 procent af de danske telekunder, har vi fat i et godt udsnit af ski- og snowboardentusiaster. Det skyldes at stort set alle vores kunder gør brug af muligheden for at bruge 3LikeHome, når de er ude at rejse i de lande, hvor løsningen er tilgængelig. Derfor har vi også et rimeligt godt billede af, hvilke skidestinationer er danskernes favorit, udtaler Stefan Ring Støhrmann, Head of Network Operations i 3 

3 har kigget på, hvor mange flere brugere, der var i de udvalgte lande mandag i uge syv sammenlignet med mandag i uge seks. Ud fra det ser listen over de mest populære skidestinationer således ud i den uge, der traditionelt er den store skiferie-uge i Danmark: 

 

  1. Sverige (ca. +5.600 brugere).
  2. Østrig (ca. +3.900 brugere).
  3. Norge (ca. +3,400 brugere).
  4. Italien (ca. +2.200 brugere).
  5. Frankrig (ca. +2.100 brugere).
  6. Schweiz (ca. +900 brugere).

– Sverige har markant flere besøgende end de øvrige lande. Men måske det skyldes den nemme adgang til nabolandet, en vekselkurs der er i Danmarks favør og naturligvis gode skidestinationer. Men også Østrig er populær, nok særligt blandt mange gymnasier, siger Stefan Ring Støhrmann.

Godt gang i dataforbruget 

På trods af at de fleste ikke bruger telefonen, når de kører på ski, er der alligevel godt gang i dataforbruget. Når man ser på, i hvilke lande dataforbruget blandt 3’s kunder er størst, ser listen noget anderledes ud. Her ligger Sverige stadig i top, mens Frankrig er højdespringer: 

  1. Sverige 
  2. Østrig 
  3. Frankrig 
  4. Norge 
  5. Italien 
  6. Schweiz 

– Et bud på hvorfor det er sådan kunne være, at eks. mange gymnasier også arrangerer skiture til netop Frankrig og Østrig, som har en veludviklet afterski-kultur. Her kan man jo godt forstå, hvis de mange sjove øjeblikke skal foreviges på sociale medier. Det er noget, der er med til at trække dataforbruget op relativt set og øge dataforbrugets volumen, afslutter Stefan Ring Støhrmann. 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.