Selvom elbiler i stigende grad pryder de danske indkørsler og gader, er der tilsyneladende stadig en vis usikkerhed forbundet med at tage på skiferie i elbil. Ifølge en ny undersøgelse fra Energi Fyn har næsten halvdelen af elbilejerne været bekymrede for opladning og rækkevidde i forbindelse med deres vinterferie.
– En undersøgelse, vi har fået foretaget i ugen op til årsskiftet, viser, at 46 procent af danskerne var bekymret for ferie i elbilen, fortæller Kenneth Christiansen, der er salgs- og marketingchef hos Energi Fyn.
En af de typiske bekymringer går på, om der er tilstrækkelige ladestandere langs ruten, og om vintervejret vil reducere bilens rækkevidde. Sociale medier er ofte fyldt med historier om lange køer ved ladestandere i populære skisportsområder, hvilket forstærker nervøsiteten blandt elbilister.
Artiklen fortsætter efter annoncen

