Nu skal danskerne have en offentlig AI-assistent

En slags ChatGPT til det offentlige

Tanken er ganske enkel: I stedet for at klikke sig gennem lange menuer og snørklede vejledninger skal danskerne kunne stille spørgsmål med deres egne ord. Den nye assistent bygger på generativ kunstig intelligens – samme grundlæggende teknologi, som blandt andet kendes fra ChatGPT.

Men der er en væsentlig forskel. Hvor almindelige AI-chatbots kan hente deres viden fra et hav af forskellige kilder, skal den offentlige assistent tage udgangspunkt i information fra danske myndigheder. Det skal gøre svarene mere pålidelige og relevante.

Du skal eksempelvis kunne spørge, hvilke regler der gælder, når du går på barsel, eller hvor du finder information om en bestemt offentlig ydelse, uden først at skulle vide, hvilken myndighed der har ansvaret. I første omgang er det borger.dk og sundhed.dk, der skal have glæde af den nye teknologi.

På sigt skal den hjælpe på tværs af myndigheder

Ambitionerne stopper dog ikke ved de to hjemmesider. Projektet er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2026-2029, hvor staten, kommunerne og regionerne arbejder på at gøre de digitale offentlige tjenester mere sammenhængende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På længere sigt skal den fælles teknologi kunne bruges på flere offentlige platforme, så borgerne ikke behøver at begynde forfra, hver gang deres spørgsmål fører dem videre til en anden myndighed.

Det skal også aflaste de offentligt ansatte, som i dag bruger en betydelig del af deres arbejdstid på at besvare spørgsmål og hjælpe borgere med at finde den rigtige information.

Men kan man stole på svarene?

At assistenten bruger officielle myndighedskilder, er naturligvis ingen garanti for, at den altid svarer korrekt. Generativ AI kan stadig misforstå spørgsmål og formulere overbevisende svar, som viser sig at være forkerte. Derfor bliver det afgørende, hvordan den nye løsning håndterer usikkerhed, dokumenterer sine svar og sender borgerne videre til de relevante myndigheder.

Der er også en væsentlig forskel på at få hjælp til at forstå reglerne og på at få behandlet sin konkrete sag. Den første version er netop tænkt som en digital vejleder – ikke som en AI, der træffer myndighedsafgørelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Digitaliseringsstyrelsen har endnu ikke oplyst, hvornår danskerne kan tage den fælles løsning i brug. Men med udviklingskontrakten på plads er Danmark kommet et skridt nærmere en offentlig sektor, hvor man forhåbentlig kan nøjes med at stille ét spørgsmål frem for at åbne ti forskellige faner i browseren.