Teknologi

MobilePay overhalet af Apple Pay

Apple Pay har givet ellers så populære MobilePay baghjul – i hvert fald hos Jyske Bank, hvor kunderne klart foretrækker Apples løsning.

MobilePay er nærmest en institution i Danmark – sidste år lå Danske Banks betalingsløsning i toppen af en liste over de mest anbefalede varemærker. Men kunderne hos Jyske Bank har kastet kærligheden over Apple Pay i stedet, skriver Børsen.   

– Når Jyske Banks kunder handler i en fysisk butik, så er Apple Pay den mest brugte elektroniske løsning. Den bruges nu 25 procent mere end MobilePay, siger Peter Schleidt, der er bankdirektør i Jyske Bank, til Børsen.

Netop Jyske Bank var blandt de første banker til at tilbyde Apple Pay til kunderne. Apple Pay kom til Danmark i efteråret 2017, hvor Nordea og Jyske Bank tog systemet til sig. Betalingssystemet virker udelukkende med Apples egne enheder, iPhone og Apple Watch, og gør det muligt at betale trådløst, hvor du plejer at bruge kontaktløst Visa-kort – også i udlandet – samt i en række apps og webshops.

Set over en bred kam er MobilePay dog stadig danskernes foretrukne mobile betalingsløsning. Torben Gamst, der er direktør for MobilePay, siger til avisen at MobilePay fortsat oplever vækst og understreger samtidig, at betalingsløsningen ikke taber markedsandele i butikkerne. 

MobilePay presses

MobilePay har i de seneste to regnskabsår haft et underskud på 103 millioner kroner og presses i disse måneder ikke alene af Apples betalingsløsning, men også af løsninger fra Google, Garmin og Fitbit.

For to uger siden blev 65.000 mindre MobilePay-erhvervskunder pålagt et månedligt gebyr, og det har fået mange af dem til at forlade betalingsløsningen

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.