Elon Musk er normalt ikke en mand, der modsætter sig fremskridtet. Tværtimod. Men i et åbent brev, som Musk har underskrevet sammen med hundredevis af de største navne inden for teknologi, opfordres der til at sætte træningen af kunstig intelligens på pause i seks måneder.
I brevet hedder det, at de seneste fremskridt inden for kunstig intelligens udgør “dybe risici for både samfundet og menneskeheden”.
Brevet kommer bare to uger efter at OpenAIs GPT-4 er blevet offentlig tilgængelig. Den regnes for at være den mest kraftfulde kunstige intelligens, der nogensinde er udgivet. På baggrund af GPT-4 har flere forskere fremskrevet det tidspunkt, hvor det forventes, at kunstig intelligens overgår menneskets kognitive evner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

