×
Teknologi

NASA tester mobilt atomkraftværk – klar til rumrejser

NASA arbejder målrettet på den fremtidige strømkilde til rumfart - og nu har de færdigtestet et mobilt atomkraftværk

NASA forbereder sig på fremtidens rumfart – og her er det vigtigt at have en god og stabil strømkilde. Det tætteste, vi kommer på det er stadig atomkraft, og derfor har den amerikanske rumfartsorganistation i længere tid arbejdet på en mobil atomreaktor der kan levere strøm – for eksempel til en kommende base på Mars.

Testet i marts

Konstruktionen af det, NASA kalder Kilopower er sket over de seneste år, og i marts måned testede de så Kilopower. I løbet af de seneste uger har de så testet, hvor meget strøm Kilopower kan levere, og nu har de så offentliggjort resultaterne, som de selv betegner som “yderst tilfredsstillende”.

Kan give strøm til en Marsbase

Kilopower findes i flere størrelser. Den mindste giver strøm nok til en brødrister, hvorimod de største leverer 10 kilowatt. Samler man flere af sidstnævnte vil de uden problemer kunne give strøm til en base på Mars i fremtiden. Det gode ved atomkraft i den henseende er, at det ikke er afhængigt af udefrakommende energi-kilder som eksempelvis solen, og de kan derfor bruges på planeter hvor der enten ikke er lige så meget sol som på jorden – eller hvor solen blokeres af støvstorme, som det kan ske på Mars.

NASA forudser, at Kilowatt atomreaktorer vil kunne leveres til Mars i pakker med flere ad gangen, hvilket gør det til en let måde at få strøm til den røde planet. Kilopower er i øvrigt den første nye atomteknologi der er blevet udviklet i USA i 40 år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.