Kinesiske forskere har præsenteret et nyt atombatteri, der i teorien kan levere strøm i flere tusinde år uden opladning. Batteriet er udviklet af Northwest Normal University og teknologivirksomheden Gansu Zhulong Technology og bygger på den radioaktive isotop kulstof-14. Ifølge forskerholdet er det nye batteri markant mindre og mere effektivt end deres første prototype fra 2024.
Forklaringen ligger i kulstof-14’s halveringstid på 5.730 år. Det giver en ekstremt lang levetid, og projektleder Su Maogen siger, at batteriet desuden kan fungere i temperaturer fra minus 100 til plus 200 grader. Det skriver South China Morning Post.
Det gør teknologien interessant til steder, hvor almindelige batterier er upraktiske eller umulige at udskifte – eksempelvis medicinske implantater, rumfart, dybhavssensorer, polare missioner og militært udstyr.
Lang levetid – næsten ingen strøm
Men der er en vigtig realitetsbremse: Batteriet leverer maksimalt 1,13 mikrowatt. Det er ekstremt lidt. En smartphone bruger typisk millioner af gange mere strøm under almindelig brug, og derfor er det nye kinesiske atombatteri ikke på vej ind i hverken mobiltelefoner, laptops eller elbiler.
Til gengæld kan mikrowatt være nok til små sensorer eller specialudstyr, der skal holde i årevis – eller måske årtier – uden service.
Ikke et mini-atomkraftværk
Selv om navnet kan lyde dramatisk, fungerer batteriet ikke som et atomkraftværk. Der er ingen kædereaktion. I stedet udnytter det den naturlige radioaktive henfaldsproces i kulstof-14. Når radioaktive partikler rammer en halvleder af siliciumkarbid, omdannes en lille del af energien til elektrisk strøm. Det minder i princippet om en solcelle – bare med stråling i stedet for sollys.
Ifølge de kinesiske udviklere er både batteriet og den vigtige siliciumkarbid-komponent fremstillet uden udenlandske dele eller teknologi. Det gør projektet til mere end bare et batteri: Det er også et signal om Kinas ambition om at blive mere selvforsynende på avanceret energiteknologi.
Atombatterier er dog ikke nye. NASA har i årtier brugt radioisotop-batterier til missioner som Voyager-sonderne og Mars-roveren Curiosity. Det nye kinesiske batteri er derfor næppe en revolution for almindelige forbrugere. Men for små enheder, der skal fungere ekstremt længe i miljøer, hvor mennesker ikke lige kan skifte batteri, kan teknologien blive vigtig.
