Har du endnu ikke konverteret fra NemID til MitID, er det ved at være tid. Hele NemID lukker. Det vil sige nøgleapp, nøglekort, nøgleviser, Voice Response-løsningen, medarbejdersignatur og Sikker e-mail. Efter den 30. juni 2023 vil det heller ikke længere være muligt at logge ind på nemid.nu og få indsigt i din NemID-historik via hændelsesloggen. Det fortæller Digitaliseringsstyrelsen.
Vi går ud fra, at de fleste af vores [teknologi-kyndige] læsere allerede har skiftet. Men så sent som i september sidste år, havde en halv million danskere endnu ikke aktiveret MitID.
Fra primo marts vil brugere af NemID blive varslet om den forestående nedlukning i nøgleapp’en med teksten: ”30. juni 2023 lukker NemID. Efter denne dato kan du ikke længere bruge NemID. Brug MitID allerede nu”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

