Underholdning

Netflix falder i reality tv-fælden

Netflix vil satse mere på reality tv i fremtiden. Selskabet søger deltagere til hele 12 forskellige shows.

‘Video killed the radio star’, men reality tv tog livet af MTV som en tv-kanal man orkede at se. Nu er der risiko for, at Netflix er på vej ned ad samme sti. Med ordene ‘Do you want to be on Netflix’ har streamingtjenesten indledt det, de kalder den største casting nogensinde.

Tjenesten har lagt i kakkelovnen til ikke færre end 12 forskellige reality tv-shows, der spænder over de velkendte genrer som dating-programmer, bagedyst og make-overs; både af hjemmet og af sig selv.

“Reality TV er en kraftfuld genre. Den har evnen til at få dig til at investere følelser i, hvem der er vinder den store konkurrence eller finder ægte kærlighed (eller i det mindste en god showmance). Genren har også evnen til at bringe folk sammen fra alle samfundslag. Derfor er jeg begejstret for at annoncere både flere nye og tilbagevendende serier, samt en innovativ ny måde for vores fans at deltage i det sjove,” skriver Brandon Riegg, der er chef for dokumentar og reality tv hos Netflix.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ‘innovative nye måde’ er lanceringen af en ny reality-portal, NetflixReality.com, hvor potentielle deltagere har mulighed for at ansøge om at komme med ombord. I første omgang er det dog udelukkende personer fra USA, Canada, England og Irland, der kan søge.

MERE OM SAMME EMNE:

“Vi elsker at høre fra seere, der føler sig inspireret og accepteret efter at have set sig selv afspejlet i vores shows. Hvad er reality tv, hvis det ikke repræsenterer virkelige mennesker?,” siger Riegg.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.