×
NetflixTophistorie

Netflix har købt Politikens forside

Det har med garanti ikke været billigt at omdanne Politikens forside til én stor reklame for Nikolaj Coster-Waldau-filmen Against The Ice.

Politikens forside er noget anderledes i dag. Den er nemlig omdannet til én stor reklame for Netflix-filmen Against The Ice, der har Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen. Ifølge bladet Markedsføring er det første gang i avisens 138-årige historie, at det er lykkes for nogen at købe sig til hele forsiden som reklameplads.

Det har næppe været helt billigt.

Reklameforsiden er dog, bortset fra enkelte detaljer, identisk med Politikens egen originale forside fra den 28. juli 1912. Den dag var tophistorien, at den danske polarforsker, Ejnar Mikkelsen og hans ledsager, maskinist Iversen, var fundet i god behold. 

Det er netop disse tos tre-årige ekspedition, som Against The Ice handler om. Mellem 1910 og 1912 var de to danskere forsvundet. Filmen er baseret på bogen Farlig Tomandsfærd, der oprindeligt blev udgivet i 1955 og den har premiere på Netflix i dag.

Filmens reklamekampagne er udviklet af bureauet Orbit Red, der fra Netflix fik ordre om, at man ville have noget usædvanligt.

”Netflix udfordrer status quo med deres indhold, men også med måden, de går til markedet. Vi vidste, at det ikke var nok at skabe noget distinkt, vi skulle gøre noget, som aldrig er gjort før,” siger Chief Creative Officer i Orbit Red, Simon Wooller.

I kampagneperioden dukker der også andre elementer op, fortæller Markedsføring. I næste uge vil en såkaldt storywall på Nørreport vise tidslinjen for hovedpersonernes overlevelseshistorie gennem næsten tre år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.