×
Netflix

Netflix sætter dato på scifi-thrilleren Maniac

Netflix har frigivet en trailer og fastlagt premieredatoen for sin egenproducerede scifi-thriller Maniac, der har prominente navne som Emma Stone, Jonah Hill og Justin Theroux på rollelisten. Filmen skildrer historien om to fremmede, der bliver fanget i et hjernevridende medicinsk forsøg, der går skævt.

I en verden næsten som vores, i en tid næsten som vores, fortælles i MANIAC historien om Annie Landsberg (Emma Stone) og Owen Milgrim (Jonah Hill), der involveres i de scene stadier af et medicinsk studie, som de hver især har deres grunde til at deltage i – Annie er utilfreds, livet føles formålsløst og hun er meget optaget af de forliste forhold til sin mor og sin søster. Owen, den femte søn af rige New York-industrialister, har kæmpet hele sit liv med en omdiskuteret skizofreni-diagnose.

Ingen af deres liv er gået helt, som de skulle, og med løftet om en ny og radikal medicinsk behandling lokkes de og ti andre fremmede til faciliteterne hos ‘Neberdine Pharmaceutical and Biotech’ til et tre-dages forsøg, som uden bivirkninger og komplikationer lover at løse alle deres problemer. Ophavsmanden til en sekvens af piller, Dr. James K. Mantleray (Justin Theroux), hævder nemlig, at hans piller kan reparere alt i hjernen, hvad end der er tale om hjertesorg eller sindssygdom. Men tingene går – naturligvis – ikke helt som planlagt …

Traileren kan ses ovenfor – og hele filmen kan ses på Netflix den 21. september.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.