Vi kender det fra spilcontrolleren til konsollen; den vibrerer når der er action på skærmen. I visse biografer er der også bygget rumlen ind i sæderne. Nu overvejer Netflix at overføre den effekt til mobiltelefonen, så den vibrerer når der kører actionsekvenser over skærmen.
Ideen er blevet offentliggjort som en del af firmaets ’Hack Days’, hvor medarbejdere får lov til at rode med nye ideer og teknologier. Det er kun få af ideerne, der rent faktisk bliver tilgængelige, men ind i mellem køres de hele vejen ud til Netflix appen på kundernes enheder. Netflix beskriver oplevelsen således:
”Project Rumble Pak udforsker hvordan haptics kan forbedre det indhold, du ser. Hver en eksplosion, sværdslag og laserskud giver fysisk feedback, der skal øge spændingen.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

