×
ElbilerTophistorie

Nio angriber Volkswagen med billige elbiler

Den kinesiske elbilproducent Nio vil lancere endnu et mærke i Europa. Det bliver billige(re) elbiler, der skal stjæle markedsandele fra VW.

Nios administrerende direktør, William Li, har bekræftet, at Nio vil lancere et nyt mærke af billige elbiler i Europa. Det er et rygte, der har cirkuleret i rum tid, men nu er det altså bekræftet, skriver den tyske avis Der Spiegel.

Nio kom til Danmark sidste år med tre modeller, der starter ved priser på over en halv million kroner. Under det nye bilmærke vil de lancere billige elbiler, der halverer startprisen. Målet er at udfordre flere europæiske elbilproducenter.

De håber blandt andet at tage markedsandele fra Volkswagen, fortæller Nio-direktøren.

– Ja, prismæssigt betyder det, at vi også angriber Volkswagen kraftigere end tidligere, siger William Li til avisen.

William Li regner med, at de kinesiske bilproducenter har flere fordele i forhold til deres vestlige kolleger. Kina har en stærkere forsyningskæde og bedre adgang til råvarer, hævder William, der mener, at det giver kinesiske producenter omkostningsfordele på op til 20 procent.

Læs mere: Små elbiler bliver rentable, lover VW.

Ifølge en tidligere artikel hos Reuters vil Nios billige elbiler blive præsenteret i løbet af 2024. De har under udviklingen haft navnene Firefly og Alps. Men det er uvist hvad bilmærket kommer til at hedde.

Det skulle dog være ganske vist, at bilerne vil blive bygget på en ny fabrik i Kina, hvorefter de fragtes til Europa.

De billige elbiler fra Nio kommer blandt andet til at konkurrere mod Volkswagen ID.2, der sendes på vejene i 2025. Herunder en video fra vores første kig på prototypen ID. 2all, som vi var inviteret til Hamborg for at se:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.