Underholdning

Norlys hæver tv-priserne for femte gang på under tre år

Den største tv-pakke hos Norlys koster nu 895 kroner om måneden, en stigning på 266 kroner siden april 2023.

tv-pakker
Foto: Norlys

Norlys-kunder kan godt forberede sig på endnu en dyrere tv-regning, når kalenderen runder 2026. Energi- og tv-giganten hæver priserne på både faste og fleksible tv-pakker – for femte gang siden foråret 2023.

Det betyder, at den største tv-pakke hos Norlys nu koster 895 kroner om måneden, en samlet stigning på 266 kroner siden april 2023.

– Priserne på en lang række varer i samfundet er steget i den seneste tid. Det er det også for os. Vi har stigende udgifter til vores leverandører for at kunne levere tv-pakker til vores kunder, siger Michelle Hald, pressechef hos Norlys, til Flatpanels.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun tilføjer, at selskabet “har forståelse for, at det kan være frustrerende at opleve prisstigninger” og opfordrer kunderne til at tjekke, om de har den pakke, der passer bedst til deres behov.

Priserne fra 1. januar 2026

  • Lille tv-pakke: +16 kr. → 369 kr./md.
  • Mellem tv-pakke: +24 kr. → 619 kr./md.
  • Stor tv-pakke: +38 kr. → 895 kr./md.
  • Vælg 4: +5 kr. → 299 kr./md.
  • Vælg 8: +21 kr. → 465 kr./md.
  • Vælg 20: +33 kr. → 729 kr./md.

MERE OM SAMME EMNE:

Norlys begyndte prisrunden i 2023 med en stigning på helt op til 150 kroner, og siden er det gået slag i slag – senest i juli i år, hvor en ny momslov sendte priserne yderligere i vejret.

For mange danske husstande betyder det, at tv-pakken nu er blevet en luksuspost i budgettet. Med endnu en prisstigning kryber Norlys’ tv-pakker op i et niveau, hvor mange danskere vil begynde at overveje alternativer.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.