Fra nytår bliver det markant billigere at lade elbilen, hvis du har en ladeboks fra Norlys. Energiselskabet sænker nemlig abonnementspriserne og fordobler samtidig rabatten på opladning ude i det offentlige ladenetværk.
Elbilejere med Norlys-ladeboks får fra 1. januar 2026 30 kroner i månedlig rabat på serviceaftalen. Det betyder, at prisen for dem, der ejer deres ladeboks, falder fra 79 til 49 kroner om måneden, mens dem, der lejer boksen, fremover betaler 169 kroner i stedet for 199.
Derudover stiger rabatten på opladning ude i landet fra 10 til 20 procent. Det gælder alle kunder med Norlys-ladeboks, der lader på selskabets offentlige standere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

