×
GadgetsTophistorie

Nothing Phone (1) er officielt lanceret

Nothing har i dag officielt lanceret deres første telefon, Phone (1). Der er ingen tvivl om at det bliver bagsiden, der tager medaljen.

Det har været en af de mest hypede nye telefoner i mands minde. Nothing har kreeret venteliste og investeringsmuligheder til at højne hypen. Nu er Phone (1) her så, telefonen hvis bagside formentlig vil tage al omtalen.

Kigger man på specifikationerne, så er bagsiden og dens LED-dioder (900 af dem danner formerne), da også det mest iøjnefaldende. Nothing har nemlig valgt, at deres første telefon skal begå sig på midterste hylde af telefon-spektret. Den skal således ikke tage kampen op mod rivalerne topmodeller, men stjæle kunder i et midterfelt, hvor Samsung, OnePlus og mange flere har et godt tag.

Phone (1) holdes i live af en Snapdragon 778G+-processor, som også er placeret i eksempelvis Motorola Edge 30, som vi tidligere har kigget på. Selvom det ikke er Snapdragons ypperste chipsæt, så havde vi omvendt heller ingen klager over dens performance.

Skærmen består af en 6,55 tommer stor OLED-skærm, med 120 hertz adaptiv bitrate, som det efterhånden er standard. På kamerasiden er bagsiden bestykket med to styks på 50 megapixel. En primær linse samt en ultrawide. Den primære er udviklet af Sony, mens Samsung har produceres sidstnævnte. På forsiden er placeret et selfiekamera på 16 megapixel.

I skærmen er også indbygget en fingeraftrykslæser for hurtig oplåsning, men det kan også ske med ansigtsgenkendelse. Nothing Phone (1) er IP53-rated, hvilket betyder at den kan modstå vandsprøjt og støv.

Batteristørrelsen er på 4.500 mAh, hvilket er pænt uden at være prangende. Opladningen bliver ingen spurt, da den blot kan klares med 33 watt med ledning eller 15 watt trådløst. Oplades andre enheder med det såkaldte “omvendte trådløs opladning”, så sker det med 5 watt.

Hukommelsen kan fås med enten 128 eller 256 gigabyte. Sidstnævnte kan fås med enten 8 eller 12 gigabyte RAM. Vælges versionen med 128-gigabyte, så må man nøjes med 8 gigabyte RAM.

Specifikationer

ProcesorSnapdragon 778G+
Skærm6.55 tommer 2400×1080 120Hz OLED
RAM og hukommelse8GB + 128GB 8GB + 256GB 12GB + 256GB
Batteri og opladning4,500mAh, 33 watt PD3.0 Quick Charge 4.0, 15 watt Qi trådløs, 5 watt omvendt trådløs
Selfiekamera16 MP Sony IMX471 sensor
Kamera50 MP Sony IMX766 primær, 50 MP Samsung JN1 ultravidvinkel
Dimensioner159.2 mm x 75.8 mm x 8.3 mm, 193.5 gram
OperativsystemAndroid 12, Nothing OS
FarverSort og hvid
Specifikationerne på Nothing Phone (1)

Software og LED’er

Nothing Phone (1) leveres med Android 12, hvorpå Nothing har bygget deres egen version, kaldet Nothing OS. Baseret på skærmbilleder herfra, så placerer den version sig meget op ad den rene Android 12 oplevelse, men naturligvis med Nothings eget design-univers, der allerede flere steder er døbt retrotech.

Nothing OS

Det er naturligvis LED’erne på bagsiden, døbt Glyphs, der er det mest revolutionerende ved Phone (1). Nothing har ligesom sit første produkt, hovedtelefonerne Ear (1), gjort telefonen gennemsigtig. Men her har de ikke blot ladet komponenterne vise, men har designet dem med henblik på placering af de efterhånden veldokumenterede lysdioder.

Og de hænger tæt sammen med telefonens styresystem. De kan indstilles til at lyse i takt med din ringetone, advisere om notifikationer eller vise hvor meget batteriet er opladt. Nothing har også introduceret en funktion kaldet “Flip to Glyph”. Er den aktiveret, så bliver telefonen lydløs, når telefonen placeres med glyfferne opad og adviserer kun om notifikationerne med lyset.

Herhjemme har Telenor og CBB fået eneret blandt teleselskaberne på salg af Nothing Phone (1). Priserne, afhængig af det valgte abonnement, starter på cirka 3.200 kroner for mindste model med 128 gigabyte hukommelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.