×
GadgetsTophistorie

Nu får elcyklen også kunstig intelligens

Urtopia elcyklen leveres med indbygget ChatGPT og kan endda kommunikere med Apple Health.

Kunstig intelligens sniger sig ind alle vegne i disse år. Det kinesiske firma Urtopia har integreret ChatGPT i deres elcykel for at gøre den mere intelligent og give cyklisten mere ud af cykelturen. I det hele taget er elcyklen med fremme teknologisk; den kan også kommunikere med Apple Health.

Gennem integrationen sigter Urtopia X ChatGPT-modellen på at levere “en uovertruffen intelligent cykeloplevelse”. Med Urtopias stemmegenkendelsesfunktion får cyklisten mulighed for at stille deres elcykel spørgsmål om forskellige emner.

For eksempel kan cyklisten spørge om vedligeholdelse af dæk eller anmode om vejvisning til et bestemt sted. Eller indsamle oplysninger om omgivelserne. Derudover kan cyklisten nyde kurerede afspilningslister afspillet gennem indbyggede højttalere.

Smart fingerring

Hvis cyklisten samtidig kombinerer sin Urtopia elcykel med en tilhørende smart-ring, åbner der sig nye muligheder. Via den smarte ring er der forbindelse til blandt andet Apple Health, hvor analyser af eksempelvis nattesøvn og andre sundhedsværdier kan danne grundlag for en anbefalet cykeltur. Ringen leverer også rytterens puls til cyklen. Dataene deles med elcyklens motorassistancesystem, der giver en tilpasset cykeltur baseret på ens eget helbred.

Urtopia elcyklen har sit eget eSIM, som betyder, at cyklisten teoretisk kan lade mobiltelefonen blive hjemme. Det bliver angiveligt også den første elektriske cykel med to motorer og to batterier ombord.

Nedenfor en video om ChatGPT-elcyklen. Du kan læse mere på selskabets hjemmeside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.