×
Gadgets

Nu kan du prøve Apple TV appen på dit Apple TV

Få dage efter lanceringen er Apple TV appen klar i betaudgave - du kan hente den nu.

Det er få dage siden Tim Cook lancerede den nye Apple TV tjeneste – men er du den eventyrlystne type (på mere end én måde) så er det allerede nu muligt at teste den danske version af appen der senere kommer til at indeholde alle de nye egenproducerede serier fra Apple.

Offentlig beta

Appen er nemlig en del af den nye version af tvOS, 12.3, som kommer til maj, og den er netop kommet som det, Apple kalder Public Beta – altså en offentlig udgave af softwaren som bliver sendt ud til de modige inden den “rigtige” version kommer.

Ikke meget nyt

Vi har – naturligvis – prøvet betaen, og der er ikke meget at sige. TV appen er som sagt dukket op, men indtil videre er det – i hvert fald i Danmark – mest bare en anden version af iTunes, for det er stort set kun film du vil kunne finde på iTunes, der er tilgængelig. Der er ingen tv-udsendelser overhovedet (ligesom der heller ikke er det i den danske iTunes) og det er ikke muligt at logge ind i andre tjenester, som det ellers også er meningen at man vil kunne. Man kan derfor frygte, at appen, selv i den endelige version, bare vil være en skygge af den amerikanske app. Der er endnu heller ingen tegn på at AppleTV+ – Apples betalingstjeneste – er undervejs.

Sign me up!

Indtil videre kan du jo selv tage et kig på appen. Du henter beta udgaven af tvOS ved at tilmelde dig Apples betaprogram, som du finder i Indstillinger menuen på Apple TV under System og Opdateringer. Husk, at det er på eget ansvar at installere betasoftware, og du kan miste data og indstillinger eller ende med en enhed, der ikke virker!

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.