Nu kan du tale til Beoplay H4-hovedtelefonerne

Bang & Olufsen har opdateret de populære Beoplay H4-hovedtelefoner med Voice Assistant, USB-C opladning og et nyt design.

Bang & Olufsen har lanceret anden generation af de populære Beoplay H4-hovedtelefoner, som imponerede os ud over alle grænser trods en – i hvert fald i B&O regi – relativt billig prislap. Den nye generation har fået forbedret design, opladning via USB-C og adgang til din telefons digitale assistent via en ny, dedikeret knap og en ekstra mikrofon.

Væk er til gengæld de meget synlige tekstilbeklædte ledninger, der gjorde den første generation så genkendelig. Ledningerne er kortet voldsomt af, men er stadig beklædt med stof – og hver kop er stadig pakket ind i det blødeste lammeskind, der gør dem behagelige at bære i længere tid.

 

B&O har ændret på betjeningsknapperne, der var en af de få ting, vi brokkede os over i vores anmeldelse af første generation. Dengang var der tre knapper, der styrede løjerne via utallige tastekombinationer. I anden generation er der kommet dedikeret knap til Voice Assistant ligesom tænd/sluk er blevet en skydeknap.

Beoplay H4
Her kan man ane de nye betjeningsknapper.

Under lammelæderet er der også sket ting. Hovedtelefonerne har fået understøttelse for aptX Low Latency-teknologi, der lover bedre synkronisering med videoer på din mobil, tablet eller PC.

 

De nye Beoplay H4 2. gen. fås i farverne matte black og limestone og er tilgængelige i Bang & Olufsen-butikker, udvalgte tredjeparts-butikker og på bang-olufsen.dk til en pris på 2.300 kroner. B&O oplyser at Bluetooth-hovedtelefonerne har en batterilevetid på 19 timer – identisk med første generation.

Relaterede artikler

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.