×
Disney+Tophistorie

Nu kommer historien om Sex Pistols på Disney+

Efter Pam & Tommy kommer nu historien om legendariske Sex Pistols i seks afsnit, baseret på guitaristen Steve Jones’ erindringsbog.

Disney+ har allerede været igennem historien om Pamela Andersons stjålne sexvideo. Nu fortsætter de med en anden semi-dokumentarisk serie om den engelske punkgruppe Sex Pistols. Pistol, som serien hedder, instrueres af Oscar-vinderen Danny Boyle. Den har endnu ikke fået premieredato.

Serien er baseret på Sex Pistols-guitaristen Steve Jones’ erindringsbog, Lonely Boy: Tales from a Sex Pistol, der udkom i 2017. Disney skriver:

“Jones’ morsomme, følelsesladede og til tider hjerteskærende rejse guider os gennem en kalejdoskopisk fortælling om tre af de mest episke, kaotiske og slimsprøjtede år i musikkens historie. Dette er historien om en gruppe beskidte, larmende arbejderklassebørn “uden fremtid”, som rystede det kedelige, korrupte etablissement, som truede med at afsætte regeringen og ændrede musik og kultur for altid”.

Sex Pistols
“PISTOL”: Jacob Slater som Paul Cook, Anson Boon som John Lyndon, Toby Wallace som Steve Jones, Christian Lees som Glen Matlock (foto: Miya Mizuno/FX).

I hovedrollen som Steve Jones ses den relativt ukendte Toby Wallace. Han har tidligere begået sig som sangeren Michael Hutchence i en anden miniserie om bandet INXS. Derudover medvirker blandt andet:

  • Anson Boon (John Lydon)
  • Louis Partridge (Sid Vicious)
  • Jacob Slater (Paul Cook)
  • Christian Lees (Glen Matlock)
  • Sydney Chandler (Chrissie Hynde)
  • Talulah Riley (Vivienne Westwood)
  • Emma Appleton (Nancy Spungen)
  • Thomas Brodie-Sangster (Malcolm McLaren)

Ligesom historien om Pamela Andersons sexvideo, bliver Pistols næppe helt stueren. Disney+ skriver da også i pressematerialet at:

“Robust forældrekontrol sikrer, at Disney+ forbliver en passende seeroplevelse for alle i familien. Abonnenter kan indstille adgangsbegrænsninger for voksent indhold og oprette PIN-beskyttede profiler sammen med de allerede eksisterende børneprofiler for at give forældre og værger ro i sindet”.

Video fra optagelserne

Der er hverken premieredato eller trailer til Pistols, men i nedenstående video kan du se optagelser fra serien. Sandsynligvis viser optagelserne gruppens tur til Buckingham Palace den 10. marts 1977. Gruppens første pladekontrakt blev underskrevet denne dag (uden for Buckingham dog).

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.