×
Netflix

Nu skal Harry og Meghan arbejde med Netflix programmer

De to forhenværende medlemmer af det engelske kongehus skal både være foran og bag kameraet på flere nye Netflix programmer

Prins Harry og Meghan Markle er måske nok trådt tilbage fra rampelyset i forhold til deres tidligere roller i det engelske kongehus – men det skal åbenbart ikke forhindre dem i at lave en aftale med Netflix, der nok igen vil kaste rampelyset imod det engelske par.

Forskellige Netflix programmer

Harry og Meghan skal lave mange forskellige typer programmer for Netflix – i mange forskellige genrer. I en udtalelse til New York Times siger parret, at det drejer sig om alt fra dokumentarer til feature film, børneprogrammer og tv-serier. Til avisen siger de videre:

Vores liv, både hver for sig og som par, har givet os en forståelse af den menneskelige psyke: af mod, modstandsdygtighed og behovet for menneskelig kontakt. Igennem vores arbejde med at kaste lys på mennesker og velgørende formål i diverse miljøer over hele verden vil hjælpe os med at skabe fokus og lave indhold der ikke bare informerer, men også indgyder håb. Som nye forældre er det også vigtigt at lave inspirerende familie indhold.

Stifter produktionsselskab med værdier

Ifølge kilder tæt på parret vil hertugen og hertuginden stifte et nyt produktionsselskab, og her har de også ganske høje ambitioner – blandt andet vil de sikre, at medarbejdersammensætningen i selskabet er diversificeret, og de er allerede igang med at sætte selskabet op – hvilket nok er en god ide, da der allerede er flere programmer undervejs; i første omgang en serie af naturprogrammer og en animeret serie om “inspirerende kvinder.”

Hvis du nu sidder med forhåbninger om, at Meghan skal returnere i roller i fiktionserier eller film, så kan du godt komme til at vente ganske længe – hertuginden har nemlig meldt klart ud, at hun ikke længere vil have roller som skuespiller – hendes tidligere erhverv. Det udelukker dog ikke, at hun og Harry kan medvirke i dokumentarer eller dokusoaps som sig selv.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.