×
TeknologiTophistorie

Ny app: Saml skrald og vind kontanter

Litterlotto opfordrer til at fjerne skrald fra gaderne og giver samtidig mulighed for at vinde 85.000 kroner i en månedlige jackpotpulje.

Det er næsten lige som at få lommepenge for at rydde op på værelset, men satsen er nok lidt højere. Til gengæld er chancen for at få dem mindre. Litterlotto er en ny app, der skal lokke os til at rydde op i skraldet på gaderne. Det gøres ved at udlodde en række præmier hver måned – herunder en jackpot på op mod 85.000 kroner.

Og for at kunne deltage i lodtrækningen? Du skal bare smide enkelt stykke skrald i skraldespanden.

LitterLotto kommer både til iOS og Android og Danmark er det første land, hvor der udloddes pengepræmier for indsatsen. Med app’en tager man et billede af sit skrald, når man smider det ud, og man kan med det samme se, om der er gevinst eller ej. Uanset hvad deltager du i den månedlige jackpot-pulje.

App’en er gratis, og du kan deltage lige så mange gange, du vil, så længe at du bliver ved med at smide affald ud i skraldespande. 

– Danskerne er allerede fantastiske til at genbruge og sortere affald, men alligevel ender skrald og affald i naturen og i gader og stræder, hvor det ikke hører hjemme. Med Litterlotto giver vi brugerne en grund til at smide deres eget affald korrekt ud i skraldespande eller tage det med hjem, men også til at opsamle andres. De enkelte brugere kan vinde store præmier, men på den lange bane er det samfundet, som vinder, siger David Landsberg, medstifter og CEO hos LitterLotto.

Via app’en får brugerne mulighed for at se deres egne data for, hvor meget affald, de har smidt ud samt hvilken type affald. Den indbyggede AI skanner brugernes fotos og ser, hvad det er for en type skrald, hvilket også bliver registeret på platformen. 

Dataene for skraldetyper og lokationer deles med offentlige myndigheder, så der bedre kan sættes ind i forbindelse med bekæmpelsen af affald i det offentlige rum. 

– Jo flere brugere vi får på platformen, jo bedre bliver vores AI. På den måde vil vi kunne samarbejde direkte med myndigheder og kommuner til at give en bedre viden i forhold til, hvor og hvordan affald og skrald påvirker vores nærmiljøer og naturen, siger Dafydd Jones, medstifter og CTO hos LitterLotto.

Præmierne kommer i mange forskellige størrelser. Hver gang et stykke affald registreres, kan brugeren se med det samme, om de har vundet en ”Spot prize,” der varierer fra 50 kroner til 2.000 kroner. Ligeledes giver hvert stykke affald et lod i den store månedlige jackpot-pulje på 85.000 kroner.

App’en kan bruges af brugere i alle aldre, men børn under 18 skal have godkendelse fra deres forældre for at kunne modtage en præmie. App’en kan hentes til iPhone og til Android-mobiltelefoner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.