Elbiler

MG4 Electric kommer til efteråret

Ud af det blå har kinesiske MG teaset en efterfølger til ZS og Marvel R. Se de første billeder af MG 4 her.

MG 4
Foto fra video

“Der kommer noget stort!”. Således teaser MG Motors for en ny elbil, der skal komme til Europa i fjerde kvartal i år. MG4 Electric hedder den og i en video giver MG det første smugkig på bilen.

MG Motors har solgt omkring 600 elbiler i Danmark. ZS EV har netop fået en opdatering og senest er Marvel R begyndt at rulle ud på vejene. Derudover har de for nyligt afsløret danske priser og varianter af MG5, der bliver den første elektriske stationcar på markedet.

MG4 bliver en hatchback med en længde på 4,3 meter. Det lyder altså som en bil i Golf-klassen, der skal konkurrere mod VW ID.3, Cupra Born og Renault Megane E-Tech.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over teaservideoen, som kan ses længere nede, og en bekræftelse af bilens længde, har MG Motors endnu ikke delt informationer om MG4.

Det er dog meget oplagt, at modellen vil få det samme batteri, som den nye version af MG ZS EV. Det er på knapt 70 kilowatt-timer og vil sandsynligvis kunne give MG4 en rækkevidde på 400-450 kilometer.

Det vil også give bilen en opladningseffekt på op til 92 kW, hvilket kan DC-oplade bilen fra 10-80 procent på en halv time. Hjemme i garagen kan der lades med op til 11 kW AC.

Pris på under 300.000 kroner?

Prisen på bilen er ikke nem at gætte, men MG Motors har generelt lavere priser end konkurrenterne. Eksempelvis kan MG5 Electric fås fra 290.000 kroner, mens prisen for topmodellen Marvel R begynder ved 360.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkurrenterne ID.3, Born og Megane E-Tech kan alle fås for under 300.000 kroner, så mon ikke MG4 Electric vil forsøge at matche (eller overgå) den pris?

MERE OM SAMME EMNE:

Selv om bilen angiveligt allerde kommer på markedet i Europa i år, er det nok realistisk, at vi først får en at se på danske veje i starten af 2023.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.