Det går godt for LEGO. Rigtig godt. Sidste år omsatte Billund-virksomheden hele 55 milliarder kroner. Hvilket var en stigning på 27% i forhold til 2020. Derfor skal der produceres endnu flere klodser og LEGO etablerer derfor en ny gigantisk fabrik i Virginia, USA. Fabrikken kommer til at spænde over 160.000 kvadratmeter og vil beskæftige 1.700 ansatte.
”Det er en spændende ny milepæl for LEGO Koncernen. Flere og flere familier begejstres over LEGO byggeri, og vi er opsat på at producere LEGO klodser i USA, som er et af vores største markeder. I Virginia er vi i stand til at opføre en solcellepark, der understøtter vores ambition indenfor bæredygtighed, og vi sikrer en god forbindelse til distributionsnetværk i hele landet. Vi ser også frem til at skabe spændende jobmuligheder for folk i Virginia,” siger Niels B. Christiansen, adm. direktør i LEGO Koncernen i en pressemeddelelse.

Læs også: LEGO CON 2022 slår dørene op til juni
Artiklen fortsætter efter annoncen


