Nyt fund om mikroplast vækker bekymring

Plastik bliver mere aggressivt, når det går i stykker

Normalt betragtes plast som et forholdsvis kemisk stabilt materiale. Det er blandt andet derfor, vi bruger det til vandflasker, mademballage og opbevaringsbokse. Men der sker noget interessant – og potentielt problematisk – når plast nedbrydes til mikroskopiske partikler.

Jo mindre partiklerne bliver, desto større bliver deres samlede overflade i forhold til deres volumen. Og den overflade kan tilsyneladende sætte gang i kemiske reaktioner, når den møder vand.

Forskerne har påvist, at der spontant kan dannes såkaldte reaktive iltforbindelser, også kendt som ROS. Det er kemisk aggressive forbindelser, som blandt andet kan beskadige proteiner og celler.

– Når plast nedbrydes til mindre og mindre partikler, vokser overfladearealet enormt. Mikroplasten ændrer derefter det omgivende vand og skaber meget reaktive frie radikaler, forklarer Wei Min, professor i kemi og biomedicinsk teknik ved Columbia University.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne undersøgte også, hvordan partiklerne påvirker biologisk materiale. I laboratorieforsøg så de blandt andet skader på proteiner og ødelæggelse af røde blodlegemer fra mus. Det er med andre ord ikke kun en teoretisk mulighed. Forskerne har demonstreret, at mikroplast under bestemte forsøgsbetingelser kan udløse reaktioner, der skader biologisk materiale.

Tidligere fandt de 240.000 plastpartikler i en liter vand

Opdagelsen bliver ikke mindre interessant af, at flere af forskerne tidligere har undersøgt, hvor meget plast vi egentlig får indenbords. I 2024 stod de bag et opsigtsvækkende studie af flaskevand. Ved hjælp af en særlig laserteknologi fandt forskerne i gennemsnit omkring 240.000 små plastpartikler pr. liter i de undersøgte vandflasker. Omkring 90 procent var nanoplast – partikler så små, at de ikke kan ses med det blotte øje.

Undersøgelsen omfattede tre forskellige mærker af flaskevand og viste, at antallet af plastpartikler kunne være langt højere, end tidligere målinger havde antydet.

Det nye studie føjer endnu en brik til puslespillet: Partiklerne er ikke nødvendigvis bare passive passagerer i kroppen. De kan selv være kemisk aktive. Og netop det kan være en del af forklaringen på, hvorfor mikroplast i flere undersøgelser er blevet sat i forbindelse med forskellige sygdomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvor farligt er det egentlig?

Her er det vigtigt at holde fast i, hvad forskerne faktisk har bevist. Undersøgelsen viser, at mikroplast kan skabe skadelige kemiske reaktioner i vand, og at disse reaktioner kan påvirke biologisk materiale. Den dokumenterer derimod ikke, at de mængder mikroplast, vi normalt udsættes for, gør mennesker syge.

Tidligere undersøgelser har blandt andet fundet sammenhænge mellem mikroplast i kroppen og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men en sammenhæng er ikke det samme som et bevis for, at mikroplasten er årsagen.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, understreger da også, at vores viden om, hvor meget mikroplast vi indtager, og hvilke sundhedseffekter det kan have, fortsat er begrænset. Det nye studie giver imidlertid forskerne en mulig forklaring på, hvordan partiklerne kan gøre skade.

Hvad kan du selv gøre?

Mikroplast er stort set umuligt at undgå fuldstændigt. Partiklerne findes i miljøet og kan ende i fødevarer, længe inden de når supermarkedets hylder. Men der er nogle enkle forholdsregler, som kan være fornuftige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan eksempelvis vælge glas eller rustfrit stål til opbevaring af mad og drikke, når det er praktisk muligt. Og når aftensmaden skal genopvarmes, kan du bruge en skål af glas eller porcelæn frem for en plastbøtte.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at plastbeholdere kun bruges i mikrobølgeovnen, hvis de udtrykkeligt er beregnet til formålet. Slidte og revnede plastbeholdere bør desuden kasseres.

Forskerne peger også på, at både opvarmning af mad i plastemballage og sollys på vandflasker kan bidrage til dannelsen af mikroplast. Det betyder ikke, at alle plastprodukter er farlige, eller at man kan fjerne risikoen ved blot at skifte sine madkasser ud.

Men den nye forskning understreger, at der stadig er meget, vi ikke ved om de bittesmå plastpartikler. Og måske er det mest bekymrende netop, at mikroplast ikke behøver at indeholde giftige tilsætningsstoffer for potentielt at gøre skade. Selve mødet mellem plastens overflade og vand kan være nok til at sætte en problematisk kemisk proces i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen