En arbejdsdag, hvor hvert eneste ord, du siger, bliver registreret. Hvor alle dine samtaler bliver analyseret, og hvor en kunstig intelligens bagefter giver dig karakterer for din indsats. For en række ansatte i Storbritannien er det blevet virkelighed.
Hos den britiske virksomhed Co-op Legal Services har ledelsen indført et AI-system, der optager, analyserer og bedømmer medarbejdernes telefonsamtaler med kunderne. Ikke blot enkelte stikprøver, men samtlige samtaler. Det afslører den britiske avis The Guardian.
Systemet bygger på en AI-model fra OpenAI, der vurderer medarbejderne på mere end 50 forskellige parametre. Hver samtale bliver omsat til point og vurderinger, som ledelsen efterfølgende kan bruge til at bedømme medarbejdernes præstationer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

