Sonos | Ikea har inviteret til event på tirsdag klokken 15.00, hvor de lover at vise en ny Symfonisk-højttaler frem. Det er en dag senere end rygterne havde varslet. Teksten på invitationen antyder ret kraftigt, at rygterne om en billedramme med indbygget trådløs højttaler er korrekt: “Det ligner musik. Det lyder som kunst”.
Ikea kom dog selv til at fjerne lidt af overraskelsesmomentet, da de ved et uheld lagde produktsiden for en “picture frame with WiFi speaker” ud på deres amerikanske hjemmeside, for små to uger siden.
Produktsiden, der hurtigt blev fjernet igen, fortalte om en Symfonisk-billedramme med indbygget højttaler og med målene 56 x 40 x 5 centimeter. Den har udskiftelige fronter, hvilket tyder på, at den kunst billedrammen viser, er forudbestemt af Ikea og ikke egne billeder.
Artiklen fortsætter efter annoncen


