×
Disney+Tophistorie

Oktober-nyhederne på Disney+

Her er en oversigt over de nyheder, der kommer til Disney+ i oktober måned; The Mandalorian sæson 2 er naturligvis flagskibet.

Disney+ har udsendt sin første oversigt over nyheder, siden tjenesten åbnede i Danmark den 15. september. Det mest ventede nyhed er nok den anden sæson af Star Wars-serien The Mandalorian, der får premiere den 30. oktober, men der er masser af nyt indhold på vej. Også Pixar-filmen Fremad kommer.

Ifølge traileren til The Mandalorian skal dusørjægeren i denne sæson på jagt efter baby Yodas artsfæller – og der bliver gensyn med både karakterer fra største sæson og nye banditter. Eksempelvis de Bantha-ridende Tuskenraiders fra Tatooine. Første afsnit kommer 30. oktober og der kommer nye afsnit hver uge derefter. Se traileren herunder:

Den anden store titel, der kommer i oktober, er Pixar-filmen Fremad, der kan ses fra den 23. oktober. I filmen går to teenagebrødre i gang med en ekstraordinær søgen for at finde ud af, om der stadigvæk findes lidt magi derude …

Disney+ fremhæver også serien The Right Stuff, der får premiere 9. oktober. Hvad kræver det at være den første? Ville du sætte alt på spil? Hvordan er legender opstået? Det er spørgsmål, der stilles i National Geographic-serien, der kommer til at løbe over otte episoder. Serien kaster et friskt blik på det, der skulle blive USA’s første “realityshow”, hvor ambitiøse astronauter og deres familier øjeblikkeligt bliver kendisser i en konkurrence om penge, berømthed og udødelighed.

Disney+
Fra serien The Right Stuff.

Her er den komplette liste over nyhederne:

TitelPremiere
Aladdin2. oktober
The Right Stuff9 . oktober
Clouds16. oktober
Meet the Chimps16. oktober
Ever After: A Cindarella Story16. oktober
Fremad23. oktober
Der var engang en snemand23. oktober
Disney Gallery: The Mandalorian23. oktober
Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children23. oktober
Poppers Pingviner23. oktober
The Mandalorian Season 230. oktober
Big Hero 6 Season 230. oktober
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.