Elektronik

OnePlus Buds Pro lanceres den 22. juli

OnePlus Buds Pro lanceres den 22. juli
Foto: OnePlus

OnePlus er snart klar med et sæt high-end trådløse høretelefoner – OnePlus Buds Pro lanceres den 22. juli sammen med Nord 2. Dette blev bekræftet i et interview med Cnet.

Buds Pro har adaptiv støjreduktion og benytter sig af tre mikrofoner til at registrere støj, for derefter at frasortere støjen på intelligent vis. Støjen sænkes derefter automatisk mellem 15 og 40 decibel, afhængig af hvor højt støjniveauet er.

Designet kommer umiddelbart til at minde mest om AirPods Pro, dog med en kombination af en mat sort samt glossy finish.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OnePlus Buds Pro kan spille i op til 28 timer med aktiv støjreducering slået til. Slår man funktionen fra, kan de køre i helt op til 38 timer. OnePlus har dog ikke afsløret størrelsen på batteriet i høretelefonerne, eller i opladnings-etuiet – indtil videre.

Opladnings-etuiet understøtter Warp Charge igennem USB-C porten, hvor 10 timers afspilning kan opnås på blot 10 minutters opladning. Trådløs opladning er også understøttet ved 2W, men det kommer til at gå noget langsommere, sammenlignet med 10W kablet Warp Charge-ladning.

MERE OM SAMME EMNE:

Vi kan forvente at høre mere om Buds Pro, når OnePlus løfter sløret høretelefonerne, samt Nord 2 5G, den 22. juli. Læs mere om OnePlus Nord 2 5G her: OnePlus bekræfter: Nord 2 lanceres d. 22 juli.


Læs også: Valve introducerer håndholdt gaming PC – Steam Deck

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.