Elektronik

OnePlus har ny budgetmobil på vej

OnePlus Nord CE4 Lite har kolossalt batteri og en skærm fra øverste hylde. Den præsenteres officielt på mandag.

OnePlus Nord CE4 Lite

Efter et års habitus er OnePlus klar med en ny model i budgetserien Nord. OnePlus Nord CE4 Lite 5G præsenteres officielt på mandag den 24. juni, men for at skabe lidt røre i dammen, har kineserne allerede nu delt enkelte detaljer om den nye mobil.

Blandt andet oplyses det, at telefonen får et voluminøst batteri på hele 5.110 mAh, ligesom skærmen har en lysstyrke på pæne 2.100 nits. Den har også 120Hz opdateringshastighed. OnePlus fortæller også, at telefonen har 80W opladning og  5W omvendt opladning til eksempelvis hovedtelefoner.

På billedet kan vi yderligere se, at OnePlus Nord CE4 Lite bliver en forholdsvis tynd telefon. Samt at den har to kameraer på ryggen – I et kamerahus, der ikke fordobler telefonens tykkelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OnePlus Nord CE4 Lite

Hvilket chipset, der får telefonen til at tikke, oplyses ikke. Men ifølge kineserne selv, er der ikke lagt fingre mellem:

– Ved at kombinere OnePlus’ batterilevetid på flagskibsniveau, opladningshastigheder, skærmkvalitet og fotograferingsoplevelse, alt sammen til en fordelagtig pris, skiller OnePlus Nord CE4 Lite 5G sig ud fra mængden af smartphones i samme prisklasse. Derfor er vi også glade for at kunne give danskerne på budget en smartphone med uovertruffen ydeevne, siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus Danmark.

Hvad siger rygterne?

Ifølge rygterne vil Nord CE4 Lite være bestykket med Qualcomm Snapdragon 7 Gen 3. Chippen bakkes op af 8 gigabyte hukommelse og 256 gigabyte lagerplads. Ved hjælp af SD-kort kan lageret udvides til op med 1 terabyte. Skærmen skulle være på 6,7 tommer og have FHD+ opløsning.

På kamera-fronten siges telefonen at være udrustet med et 50 megapixel hovedkamera, baseret på Sonys LYT-600 sensor. Det andet kamera skulle være en 8 megapixel ultravidvinkel. Dertil har den et 16 megapixel selfie-kamera på fronten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.