
En række billeder af OnePlus Nord 3 er sluppet ud før den officielle introduktion.
OnePlus Nord 3 ser ud til at blive lanceret inden længe idet lækkede billeder er sluppet ud. Billederne fremviser telefonens design i to farver: en grønlig variant og en sort udgave. Lækket stammer fra den tyske side WinFuture.
Nord 3 vil eftersigende være baseret på OnePlus Ace 2V – en model forbeholdt det kinesiske marked.
De forventede specifikationer for OnePlus Nord 3 er en 6,74″ OLED-skærm på 120 Hz og et forholdsvist potent Dimensity 900-chipset fra MediaTek.
På bagsiden er der tre kameraer bestående af et 64 MP primært kamera, en 8 MP ultrawide-linse og en 2 MP makro-linse. Batteriet er på 5.000 mAh og det kan oplades ved 80W.
Rygtet nævner ikke prisen eller hvornår Nord 3 lanceres, men mon ikke det sker inden længe.
