×
Fremtidens Hjem

Otte udendørs-nyheder fra Philips Hue

Philips Hue gør klar til foråret; har hele otte nye intelligente udendørslamper på programmet. Se dem alle sammen her ...

Under IFA-messen i august koncentrerede Philips Hue sig om belysning inde i huset – på CES-messen går de all in på udendørslamper. Hele otte nye modeller har Signify, der står bag Philips Hue, taget med til Las Vegas. Dertil kommer tre stykker tilbehør i form af strømforsyninger til både 100W og 40W.

Blandt de nyeste tilføjelser til den udendørs kollektion er vægmonterede armaturer og lamper til stier. Alle lamperne har 16 millioner farver og 50.000 nuancer af varmt til køligt hvidt lys til at skabe den perfekte atmosfære i ens udendørs rum. Højdepunkterne ved lanceringerne er de nye op og ned-lys Appear og Resonate, en ny produkttype i Philips Hue-familien, der skaber stærke og unikke retningsbestemte lyseffekter.

Her er listen over nyhederne:

  • Appear. Denne væglampe skaber en skarp, afrettet trekant af lys både op og ned for en stærk lyseffekt (januar, 1.549 kr.).
  • Resonate. Fås i både sort og hvid og skaber elegante op-og-ned trekanter af lys (januar, 1.549 kr.).
  • Attract. Væglampe der tilbyder en unik lyseffekt, der kaster en subtil lysbue med farverigt lys mod væggen (januar, 1.099 kr.).
  • Daylo. Cirkulær væglampe der fås i både rustfrit stål og sort og giver en subtil, baggrundsbelyst glød (januar, 899 kr.).
  • Nyro. Den kantede og arkitektoniske Nyro-familie inkluderer væglampe og sti-lysindstillinger (april, 849 kr. og 1.149 kr.).
  • Lily XL. Den nye Lily XL-spot er større og giver et mere kraftfuld lys. Lavvolt. (Januar, 1.099 kr.). 
  • Impress. Den populære Impress væglampe er nu også tilgængelig i en lavvolts-udgave (januar, 999 kr.).
  • Econic. Endnu en eksisterende favoritmodel, der kommer i en lavtvolts-udgave (januar, pris ukendt).

Her er produktbilleder af krabaterne (klik for at forstørre):

Philips Hue præsenterer også nye udendørs strømforsyningsenheder (40W og 100W) og et forlængerkabel (2,5 m) plus T-del, som skal give forbedret fleksibilitet og muligheder for at skabe og udvide den udendørs belysning.

  • Philips Hue 40W Power Supply (januar, 299 kr.).
  • Philips Hue 100W Power Supply (april, 549 kr.).
  • Philips Hue Cable + T-part (januar, 139 kr.).

 

Den årlige elektronikmesse CES finder i år sted mellem den 7. januar og 10. januar i Las Vegas, USA. Det er verdens største messe af sin art. Vil du have friske nyheder fra CES direkte i dit nyhedsfeed, så giv os et Like på vores Facebookside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.