×
Teknologi

Partnerne flygter i hobetal fra Facebook Libra

Mastercard, Visa, eBay og Stripe følger efter PayPal og dropper opbakningen til Facebooks digitale valuta, Libra.

Facebooks forsøg på at lave sin egen digitale valuta ligner mere og mere en vittighed. I sidste uge meddelte Paypal at de trak sig fra Libra-samarbejdet – og nu har både Mastercard, Visa, eBay, Stripe og en håndfuld andre firmaer fulgt Paypals eksempel og efterladt Zuckerberg temmelig ensom. 

Samtidig barsler G7-landene, der består af verdens største økonomier, ifølge BBC med en officiel advarsel mod kryptovalutaer. Gruppen lister ni væsentlige risici ved de digitale penge og advarer samtidig Libras støtter om, at valutaen næppe blive godkendt – selv om der rettes op på problemerne i de ni forbehold. Rapporten præsenteres officielt ved det årlige IMF-møde senere denne uge.

Libra Association, der ledes af Facebook, holder sit første bestyrelsesmøde i Genève, Schweiz i dag, mandag. Men Facebooks Libra-chef, David Marcus – der har en fortid i Paypal – skrev i weekenden et tweet, hvor han advarede om at se partnerflugten som et udtryk for Libras død.

”Det er naturligvis ikke gode nyheder på kort sigt, men på en måde er det befriende. Det rer svært at lave ændringer i denne størrelsesorden, men du ved, at du har fat i noget, når der opbygges så meget pres,” skriver han blandt andet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.