Ingen tvivl om at software bliver en af de væsentlige købsfaktorer i kommende elbiler. Nu har Ford oprustet med ansættelsen af Apple-veteranen Peter Stern, der skal være chef for den nyoprettede Ford Integrated Services-afdeling.
Stern var vicedirektør for Services hos Apple, hvor han havde medansvar for Apple TV+, iCloud, Apple News+, Apple Books, Apple Arcade, Apple One og Apple Fitness+. Et område, som de seneste år er eksploderet i vækst – og omsætning – hos Apple.
Hos Ford skal han opbygge den nye afdeling, der skal stå for udvikling og salg af softwaretilkøb til bilerne. Herunder ikke mindst Fords BlueCruise håndfri motorvejskørselssystem. Et system, der for nyligt blev godkendt til håndfri kørsel på motorveje i England.
Artiklen fortsætter efter annoncen

