Prisstigninger er efterhånden hverdagskost. Nu når de også til Philips Hue, som i følge mediet HueBlog, hæver priserne ganske markant fra den 1. februar.
Produkterne fra Philips er populære. Da de (endelig) lancerede en dedikeret juletræskæde, blev den flået ned af hylderne. Vi var på iNPUT da også ganske begejstrede for produktet i vores test – julebelysningen går dog fri for prisændringer i denne omgang. Og selvom Philips Hue alle dage har været prissat i den dyrere ende, så er de kommende prisændringer alligevel ganske markante.
Den største procentmæssige stigning er Philips Hue udendørssensoren, som bliver 17 procent dyrere fra den 1. februar. Det vil ændre prisen fra cirka 300 kroner til omtrent 350 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

