StreamingTophistorie

PlayStation 5-ejere kan få et halvt års gratis Apple Music

Har du en PlayStation 5 stående, så kan du i øjeblikket redde dig et halvt års gratis Apple Music, hvis du opretter dig via konsollen.

De færreste kan sige nej til et godt tilbud. Og sådan et har Sony og Apple netop lanceret. Er man indehaver af en PlayStation 5, så kan man i øjeblikket oprette sig og få et halvt års Apple Music-adgang.

Tilbuddet gælder dog alene nye kunder. Men undertegnede skribent fik dog mulighed for at gøre brug af tilbuddet, selvom jeg for år tilbage har abonneret på Apple Music. Hvor gammel kunde man skal være før man er berettiget, oplyses dog ikke. Eksisterende kunder kan ikke benytte tilbuddet.

 

Apple Music har sædvanligvis kun én måneds prøveperiode, så man får her rig mulighed for at prøve tjenesten ordentligt af, inden der skal betales ved kasse et. Efter det gratis halve år er normalprisen 109,- kroner per måned.

Tilbuddet gælder helt frem til 15. november 2024, så der er rig mulighed for at indløse din adgang. Eller nå at få købt en PlayStation 5 inden da. Måske endda i den kommende slim-version.

 

Når du har oprettet dig via Apple Music-app’en på din PlayStation 5, så er du ikke bundet til alene at bruge adgangen dér. Du kan eksempelvis koble Apples musiktjeneste sammen med dit Sonos-anlæg og nyde musik i Dolby Atmos.

Det er ikke første gang at Sony og Apple har slået pjalterne sammen. Tidligere har PlayStation 5-ejere også kunne få seks måneders adgang til Apple TV+.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.