Den kommende elektriske Renault Twingo skal bygges på selskabets fabrik i Slovenien og produktionen er sat til at starte i 2026. Det skriver Automotive News. Den lille bil skal sælges for under 20.000 euro – 150.000 kroner – har Renault-bossen Luca de Meo tidligere lovet.
Prototypen blev afsløret i november sidste år. Her fortalte de Meo, at bilen skulle udvikles på bare to år, for at kunne konkurrere mod de kinesiske mærker. Her blev det også oplyst – uden at give yderligere detaljer – at bilen ville have månedlige omkostninger på mindre end 100 euro.
De Meo oplyste også, at målet var et rekordlavt energiforbrug på bare 10 kilowatt-timer pr 100 kilometer. Lykkes det, vil det være markant bedre end eksisterede små elbiler, der typisk bruger 13-15 kWh/100km.
Artiklen fortsætter efter annoncen


