Kender du hypotesen Uncanny Valley, der vurderer forholdet mellem et objekts grad af lighed med et menneske og den følelsesmæssige reaktion på objektet? Jo mere livagtig en robot virker, jo mere skræmmende er den samtidig. Og man må sige at robotten Ameca, som ses på billedet herover, balancerer på den grænse.
En video, der viser robotten komme til live, vrænge ansigt og undersøge sine hænder i vantro, har fået folk op af stolene. Selv Elon Musk har givet sit besyv med via Twitter (naturligvis), hvor han kommenterer den med et “Yikes”. Og det på trods af, at Tesla selv arbejder på en humanoid robot.
En anden Twitter-bruger spørger: “Hvordan kan denne robot have flere ansigtsudtryk end mig?”, mens en tredje spørger “har disse mennesker intet lært af at se Westworld?!”.
Artiklen fortsætter efter annoncen


