Robotstøvsugere er smarte, men de kommer til kort, hvis hjemmet har flere etager. Det skal Migo Ascender råde bod på. Det er, så vidt vi ved, den første robotstøvsuger, der kan forcere trapper. Og så kan den endda både støvsuge og vaske alle vandrette flader på sin vej.
Robotten er udviklet af firmaet Migo Robotics, der hævder at have et team med “fremragende eksperter fra Google, Boston Dynamics, Dyson og Ecovacs, der arbejder på at drive innovation i branchen”.
Når Ascender nærmer sig en trappe, stopper den ikke op, som en traditionel robotstøvsuger. I stedet aktiverer den et sæt leddelte “ben”, der hejser robotten op på trappetrinet. Her kan den rengøre trinet ved hjælp af omni-direktionelle hjul, der tillader den at manøvrere fra side til side uden at skulle dreje.
Artiklen fortsætter efter annoncen

