Smart home har længe været noget, man styrede fra mobilen, en højttaler eller en lille hub gemt væk i teknikskabet. Nu rykker Homey ind på den største skærm i hjemmet.
Athom, selskabet bag Homey, lancerer nu en TV-app til både Android TV og webOS. Det betyder, at brugere kan styre deres smarte hjem direkte fra fjernsynet med fjernbetjeningen. Appen fungerer med Homey Cloud, Homey Pro, Homey Pro mini og Homey Self-Hosted Server. På LG’s webOS gælder det Smart TV-modeller fra 2021 og frem, dog afhængigt af model og land.
For den typiske bruger er det især praktisk, fordi fjernsynet ofte allerede er tændt dér, hvor familien samles. I stedet for at finde mobilen frem for at dæmpe lyset, starte en aftenrutine eller tjekke om døren er låst, kan det nu klares fra sofaen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


