×
GadgetsTophistorie

Rygte: Galaxy Watch 5 Pro får tre dages batterilevetid

Et nyt rygte påstår at det kommende Galaxy Watch 5 Pro vil kunne præstere hele tre dages brug, på en enkelt opladning.

Hvis der er én ting, som de fleste ejere af et smartur, kan blive enige om, så er det formentlig, at der er plads til forbedringer på batterilevetiden. Hvis et nyt rygte viser sig at holde stik, så kan det kommende Galaxy Watch 5 Pro angiveligt ændre på det.

Det er Twitter-brugeren Ice universe, der står bag påstanden. Vedkommende er tidligere kommet med troværdige rygter, når det drejer sig om kommende Samsung-lanceringer.

Tidligere er også batteristørrelsen blevet afsløret på Galaxy Watch 5 Pro. Det skulle blive på imponerende 572 mAh (milliampere). Til sammenligning, så er størrelsen på de største Watch 4-modeller på blot 361 mAh. De fleste tests af sidstnævnte viste en batterilevetid på knap halvanden dag. Gættet er derfor formentlig ikke urealistisk.

Som vi tidligere har kunne fortælle, så ændrer Samsung på deres Watch-sortiment, med lanceringen af 5-serien. Ud går Classic-modellen med den ellers populære drejering om urskiven. Tilbage bliver standard-modellen i varierende størrelser, samt den nye Pro-model. Sidstnævnte forventes at få en størrelse på 46 millimeter.

Samsung forventes at afsløre sit nye sortiment af smarture, herunder Galaxy Watch 5 Pro, den 10. august. Det sker når de afholder Galaxy Unpacked-event. Her vil nye foldbare telefoner i Flip- og Fold-serien med al sandsynlighed også blive afsløret.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.