×
GamingTophistorie

Rygte: Ingen PS5 Pro i år

En ny kilde hævder nu at vi ikke får en PS5 Pro at se i år, på trods af et tidligere rygte, som pegede på en introduktion i april.

En ny rapport fra Insider Gaming hævder, at PS5 Pro først ser lyset i slutningen af 2024. Dette står i konstrast til et tidligere rygte, som pegede på en afsløring af konsollen i april måned.

Sony vil efter sigende kun lancere en form for PS5 Slim senere i år, med et eksternt diskdrev, hvilket samme kilde tidligere er har rapporteret.

Den kommende PS5 Slim har efter sigende formålet at optimere produktionen hos Sony, sådan der kun laves én type PS5 og ikke to udgaver som nu. Et eksternt diskdrev kan derved tilsluttes konsollen, hvis man ønsker at spille spil fra disk.

Læs mere om dette her: Ny PS5-model kommer i 2023: PS5 Slim?

Stadig enorm efterspørgsel på PS5

PlayStation 5 har været på markedet i snart 2,5 år og salget buldrer derudad.

Efter at Sony har fået styr på leverancerne, peger salgstal på 5x flere solgte PS5-konsoller i februar måned, sammenlignet med februar 2022.

Den forventede PS5 Slim vil som sagt optimere produktionen yderligere, sådan Sony kan producere PlayStation 5 endnu mere effektivt. PS5 Slim, eller hvad end den kommer til at hedde, forventes at blive lanceret senere på året – muligvis til efteråret.


Læs også: Google Pixel 8 og Pixel 8 Pro lækket på fotos

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.