PS5 Slim bliver efter sigende introduceret i august måned, med en lancering senere på året, ifølge er nyt rygte.
Vi ser ud til at nærme os lanceringen af en mere kompakt PlayStation 5. PS5 Slim siges nemlig at blive præsenteret næste måned, ifølge et ubekræftet rygte på Twitter. Lanceringen af konsollen skulle derefter finde sted i september. Prisen forventes at være den samme som PS5 Digital Edition, hvilket er omkring 3700 kroner i skrivende stund.
Hvorvidt konsollen kommer til at hedde PS5 Slim, eller blot bliver markedsført som “den nye PS5”, er endnu uklart. Hvad der dog er enighed om blandt rygterne, er at der kun kommer én udgave, uden diskdrev. Et eksternt diskdrev forventes dog at kunne tilsluttes konsollen, såfremt man ønsker at spille spil på disk.
Artiklen fortsætter efter annoncen

