×
GadgetsTophistorie

Rygte: Samsung Galaxy Tab S8 Ultra får en stor 14,6″ OLED-skærm

Ifølge et nyt rygte, kan Samsung Galaxy Tab S8 Ultra gå hen og blive en af de største tablets på markedet, med en 14,6″ OLED-skærm.

Samsung Galaxy Tab S8-serien skulle egentlig blive lanceret i år, men flere kilder gætter på, at lanceringen er blevet udskudt til starten af næste år, grundet den globale chipmangel. Galaxy Tab S8-serien forventes desuden at få en Snapdragon 898-chip, samt 45W opladning. Læs mere om dette her: Samsung Galaxy Tab S8 får Snapdragon 898-chip og 45W hurtigladning.

Nye rygter peger desuden på, at topmodellen i Galaxy Tab S8-serien, Galaxy Tab S8 Ultra, får en stor OLED-skærm på hele 14,6″. Skærmopløsningen er på 2960×1848 pixels, hvilket ikke helt er oppe på 4K-niveau, men måske hvad man kunne kalde 3K. En opdateringsfrekvens på 120Hz forventes at blive en realitet på alle tre modeller. Rygtet stammer fra Ice Universe på Twitter, som også hævder, at Tab S8 Ultra har et batteri på hele 11.500-12.000 mAh.

Det er dog lidt uklart, hvorvidt Samsung sigter mod at bruge deres egen Exynos 2200-chip eller Qualcomms Snapdragon 898-chip i Galaxy Tab S8 Ultra. Det kunne dog godt tænkes at den lanceres med Exynos chippen i Europa, ligesom i Galaxy S-telefonerne.

Galaxy Tab S8-serien forventes at blive introduceret i første kvartal 2022, ifølge rygterne. Samsung har dog ikke bekræftet dette.

De formodede specifikationer for Galaxy Tab S8, S8 Plus og S8 Ultra.
Foto: GSMArena – den oprindelige kilde er dog ukendt.


Læs også: Sony klar med endnu en stor softwareopdatering til PS5: SSD-udvidelse er nu tilgængelig

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.