Hvis du troede, at 98 tommer var stort, så spænd sikkerhedsbæltet. Samsung går all in på storskærmsoplevelser og sender nu sit største TV nogensinde ud i de danske stuer: 115 tommer Neo QLED – en flad gigant, der skal tage biografstemning til et helt nyt niveau.
– Tidligere har de fleste, der ville have en storskærmsoplevelse derhjemme, været nødt til at bruge en projektor i et mørkt, biograflignende rum. Men med flere og flere store TV-skærme øges mulighederne for at skabe biografstemning selv i almindelige stuer, siger Dan Kristiansen, talsperson for TV/AV hos Samsung Danmark.
115 tommer TV’et, der har fået navnet QN90F 115”, lander officielt i Danmark i begyndelsen af august. Og det er ikke kun størrelsen, der gør indtryk – den enorme skærm er spækket med billedoptimerende teknologi som 4K AI Upscaling Pro, Mini-LED-baseret bagbelysning og Samsung Art Mode, så du i pauserne kan udstille Monet eller Munch i 1:1-format på din væg. Prisen? En vejledende udsalgspris på 169.999 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

