×
Gadgets

Samsung: Galaxy S10 får ikke 5G

På trods af rygter om det modsatte får den kommende topmodel, Galaxy S10, ikke 5G siger Samsungs CEO

Tidligere rygter har vedholdende talt om, at Samsungs næste topmodel, Galaxy S10, ville blive firmaets første telefon med understøttelse af 5G netværket der vil blive rullet ud over de næste par år. Men nu afkræfter selveste DJ Koh, Samsungs direktør, rygterne: S10 bliver ikke udstyret med 5G. Men på et pressemøde i Sydkorea var det ikke den eneste nyhed, han kunne fortælle.

Arbejder på foldbar telefon

Koh kunne bekræfte, at Samsung arbejder på en foldbar telefon – måske kaldet Galaxy X – og at den vil blive lanceret næste år. Rygterne om Galaxy X har talt om en lancering på CES i Las Vegas til januar, men det er ikke bekræftet. I teorien kunne det også være, at Samsung tilføjede 5G til netop den telefon, da den formentlig vil overtage pladsen som producentens dyreste og mest avancerede telefon fra Note serien, som lige har fået en opgradering i form af Note9.

Håber stadig at være først

Selv om Galaxy S10 altså under alle omstændigheder ikke bliver den første telefon med 5G understøttelse håber Koh stadig på, at Samsung kan være først med en telefon med 5G til massemarkedet.

Koh sagde også, at Samsung ingen planer har om at sammenlægge S serien med Note serien – noget, der ellers også har været rygter om baseret på rygterne om den kommende X serie. Sidst, men ikke mindst, lovede han at der vil være nyt om Galaxy Home højttaleren som Samsung lancerede i New York i sidste uge på deres udviklerkonference til november i San Fransisco.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.