×
GadgetsTophistorie

Samsung har lækket Galaxy S21 FE på egen hjemmeside

Den ventede Galaxy S21 FE er (ved en fejl) blevet lækket på Samsungs egen hjemmeside, herunder pris og nogle specifikationer.

Samsung har været lidt for tidligt på banen med S21 FE, hvor telefonen er blevet set på Samsung Ireland’s hjemmeside. Siden er dog blevet taget ned igen, men et screenshot bekræfter pris og en tidligere rygtet farve – Olive. Derudover rygtes det også at telefonen kommer i en sort, hvid og lilla farve. Designmæssigt minder Galaxy S21 FE meget om S21. De nye farver ser ud til at være det, der differentierer de to telefoner mest, ved første blik.

Galaxy S21 FE blev set på Samsungs hjemmeside for en kort stund

Pris og specifikationer:

Prisen bliver 769 euro for modellen med 128GB lagerplads, hvilket direkte omregnet giver 5700 kroner. Umiddelbart virker prisen ret høj, i betragtning af den nuværende pris på Galaxy S21. Mængden af RAM og ligeledes processoren nævnes ikke, men rygterne peger på 6-8GB RAM og 128-256GB lager afhængig af modellen, samt en Snapdragon 888-chip.

De resterende forventede specifikationer lyder således:

  • 6,4-tommer 120 Hz AMOLED-skærm med 2.340 x 1.080 pixels og Corning Gorilla Glass Victus.
  • 12 MP primært kamera med f/1.8 blænde, OIS og dual PDAF.
    12 MP ultra-wide med fast fokus og ingen OIS.
    8 MP-telephoto med OIS samt 3x optisk zoom og autofokus.
  • 4.500 mAh batteri med trådløs PowerShare-understøttelse
  • 6 GB eller 8 GB RAM og 128 GB eller 256 GB lagerplads.

Lancering:

Samsung har endnu ikke sagt et ord om hvornår S21 FE lanceres, men ifølge de seneste rygter, lanceres telefonen i starten af januar måned. Dette passer også ind med Samsungs event den 4. januar under CES 2022.
Læs mere om dette her: Samsung afholder event under CES 2022: Præsenteres Galaxy S21 FE?


Læs også: The Matrix Awakens fremviser potentialet i PS5 og Xbox Series X

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.