×
GadgetsTophistorie

Samsung introducerer Galaxy S23 FE

Samsung har præsenteret et lidt billigere alternativ til Galaxy S23-serien, nemlig Galaxy S23 FE.

Samsung har præsenteret et lidt billigere alternativ til Galaxy S23-serien, nemlig Galaxy S23 FE.

Galaxy S23 FE er den seneste smartphone fra Samsung i ‘”Fan Edition”-serien. Telefonen byder på mange af de samme features som Galaxy S23-modellerne, men til en lavere pris.

Skærmen er af OLED-typen på 6,4 med 120Hz, hvilket placerer den midt imellem S23 og S23+.

Hvor Galaxy S23-serien er udstyret med et Snapdragon 8 Gen 2 chipset, må Galaxy S23 FE “nøjes” med en Exynos 2200 chip, fra sidste års Galaxy S22-modeller. Derfor er telefonen ikke helt på højde med S23-serien, hvad angår rå ydelse, men der er stadig tale om en hurtig og kraftig mobil.

3 kameraer og stort batteri

På bagsiden er der tre kameraer, bestående af et primært 50 MP kamera, som er lånt fra Galaxy S23. Derudover er der et 12 MP ultrawide-objektiv, samt et 8 MP telefoto-kamera med 3x optisk zoom. Fronten af telefonen rummer et 10 MP selfie-kamera.

Batteriet er på fornuftige 4.500 mAh, hvor 25W hurtigladning er muligt. Trådløs opladning er også understøttet.

Samsung Galaxy S23 FE kommer i fire farver: Graphite, Cream, Mint og Purple.

Pris og lancering

Samsung har endnu ikke udmeldt noget vedrørende pris og lancering af telefonen her i Danmark, endnu.

Vi opdaterer artiklen når der er nyt heromkring.


Læs også: Samsung Galaxy S24-serien lækket på billeder

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.