Elektronik

Samsungs rum-eventyr sluttede på en mark i Michigan

Samsungs SpaceSelfie-ballon styrtede ned i baghaven hos en overrasket familie i Michigan. De forevigede fundet på Facebook – se billederne her.

Samsung
Foto: Nancy Mumby-Welke

”Utroligt. Se hvad der faldt ned fra himlen. 911 er forvirret og det er fanget i vores træ”. Sådan lyder en Facebook-opdatering fra amerikanske Nancy Mumby-Welke, der fik lidt af en overraskelse, da Samsungs selfie-rumskib faldt ned i hendes baghave. Seriøst.

Hun hørte en brag fra baghaven og fandt vraget af ”rumskibet” – naturligvis blev det foreviget med mobiltelefonen og postet på Facebook:

Det er knapt to uger siden at Samsung annoncerede projektet SpaceSelfie, hvor en Galaxy S10 5G blev sendt op i stratosfæren, så helt almindelige mennesker ville kunne tage selfies med Jorden i baggrunden via projektets hjemmeside, Mission Control. Projektets første SpaceSelfie blev annonceret ved en stjernespækket begivenhed i det nyåbnede Samsung KX Experience Center i Kings Cross i London den 23. oktober, hvor skuespiller og model Cara Delevingne skabte det første billede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke noget uheld at ”rumskibet” kom ned fra stratosfæren, men det er yderst sjældent at den slags ender på landjorden – endsige i folks baghaver. Samsung hævder over for nyhedskanalen NBC, at landingen var ”planlagt” og skete i et ”udvalgt landdistrikt”.

MERE OM SAMME EMNE:

– Der opstod ingen skader og ballonen blev efterfølgende afhentet. Vi beklager den ulejlighed, dette måtte have medført, siger en talsmand fra Samsung til nyhedskanalen.

   Ærgerligt at ballonen blev hentet; den kunne nok have indbragt Nancy Mumby-Welke og familien en god klat, hvis den var blevet sat til salg på eBay …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: