×
Teknologi

Samsung vil sende din selfie ud i rummet

Samsung sender en Galaxy S10 5G op til stratosfæren, hvor den skal tage og vise selfies af helt almindelige mennesker.

I dag lancerer Samsung projektet SpaceSelfie. En Galaxy S10 5G sendes op til stratosfæren og giver helt almindelige mennesker mulighed for at få deres egen selfie vist og fotograferet i rummet. Ved at uploade deres billede på projektets hjemmeside, Mission Control, får nogle heldige brugere chancen for at blive en af dem, der får taget et SpaceSelfie under projektets 200 timers rejse. 

– For at vise, hvilke fantastiske ting der er muligt med Samsungs skærme, besluttede vi at tage selfies til et nyt niveau og give brugerne chancen for at se deres ansigter ude i rummet. Vi skubber altid grænserne for, hvad der er muligt, og med SpaceSelfie viser vi, hvad Samsungs teknologi kan opnå – også fra grænsen til rummet, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager for Samsung.

En 10,5 x 18 meter stor højtryksheliumballon sender en specielt udviklet rigg, som indeholder en Galaxy S10 5G, ud i rummet fra South Dakota, USA. Riggen kan nå en højde på næsten 19.781 meter og er specialdesignet til at tage højde for jordens krumning og solens refleksioner. Solenergi giver også strøm til teknologien og telefonen.

Samsung Galaxy S10 5G er testet for at se, om den kan modstå de hårde forhold og lufttryk, der findes på grænsen til det ydre rum uden ekstra isolerende dækning. S10 5G har været igennem en omfattende test inden lanceringen og har været i stand til at modstå temperaturer ned til minus 65 grader Celsius, oplyser Samsung.

Sådan virker det

Helt praktisk fungerer det sådan, at brugere kan uploade en selfie på projektets hjemmeside. To særlige apps er udviklet til SpaceSelfie-konceptet. Den første er til brugerne på jorden og tilpasset til at sende og modtage selfies mellem Mission Control og rumkapslen. Den anden app er udviklet til Galaxy S10 5G, som befinder sig ude i rummet. Denne app kommunikerer med kameraet på riggen som gør, at den tager et billede af telefonen, når selfien bliver vist. Appen sikrer derefter, at Mission Control-appen på jorden deler billedet til brugeren, som derefter kan dele det på sine egne sociale medier.

Projektets første SpaceSelfie vil blive annonceret ved en stjernespækket begivenhed i det nyåbnede Samsung KX Experience Center i Kings Cross i London den 23. oktober, hvor skuespiller og model Cara Delevingne vil være skaberen af det første billede.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.